Det handler om en mand

Jeg er en dårlig blogger for tiden.

Det bør vi tale lidt om.
Vi kan for eksempel spørge mig, hvorfor jeg ikke blogger. Og så kan jeg svare noget med, at jeg bare ikke oplever noget blogbart, og i øvrigt er jeg faktisk ret træt.

Ok, vil vi sige og se lidt skeptiske ud - måske endda bekymrede. Har du det godt, Anne?

Jeg har det ret godt, vil jeg svare. Faktisk har jeg det virkelig godt. Jeg er bare træt. Og jeg glemmer også at spise.

Ej, Anne. Det går jo ikke, vil vi sige og se lidt skrappe ud. Du skal passe på dig selv. Hvorfor spiser du ikke?
Jeg rødmer og ligner en, der virkelig gerne vil fortælle noget - og så alligevel lade være. I stedet peger jeg ud og spørger, om I har set foråret.

Det er gråvejr i dag, Anne. Og koldt. Man skulle fandme tro, du var forelsket, vil vi sige. Og grine lidt af det, for vi ved jo godt, at Anne har droppet det der med mænd.

Så tager jeg en dyb indånding og siger noget om, at jeg er bange for at ødelægge noget virkelig fint ved at råbe for højt om det.

Vi sukker og siger: "Stoler du ikke på os, Anne?".

Jeg føler mig en anelse presset, for jeg vil jo ikke skuffe jer. Men jeg vil også have lov til at have noget, der er helt mit eget.
Jeg ender med at indrømme, at jeg er forelsket. Temmelig meget.

Uh, fortæl os om ham, råber vi i kor. Vi vil høre det hele!

Jamen, han er blufærdig, og jeg har tænkt meget over, hvor meget det her skal fylde på bloggen. Måske kan jeg godt finde ud af at skrive om, hvordan det er at være helt nye kærester, uden det handler for meget om ham. Jeg kan sikkert også finde ud af at skrive om, hvordan det er at miste appetitten på grund af følelsesoverload. Og hvordan man lærer hinanden bedst at kende, når man ligger og snakker i mørket om natten.

Måske må jeg også gerne skrive, at han er sød og pæn og klog, uden han føler sig alt for udleveret.

Men jeg vil helt sikkert ikke fortælle, at han pludselig råbte fra mit badeværelse:
"Vi har krise! Dit toiletpapir vender forkert".

Jeg vil heller afsløre frække natlige samtaler som denne:
Anne: Det her er det tryggeste sted i verden.
Mand: Du kender slet ikke mine inderste tanker lige nu.
Anne: Hvad tænker du på?
Mand: Pizza.
Anne: Jeg tænker på pomfritter.

Der vil ikke komme detaljerede beretninger om Anne og Mand. Men måske kan jeg finde ud af at blogge om tosser og andet blogbart igen nu, hvor jeg har sagt højt, at jeg er forelsket.