"Det er godt nok hurtigt," siger folk til dem og forsøger at pakke deres skepsis ind i en tom omgang "men skøøønt for dig".
Hvornår er det ikke for hurtigt at flytte sammen? Hvornår er det rigtigt? Og hvad er det værste, der kan ske?
Bevares, det er hårdt at flytte fra hinanden igen, hvis det ikke går. Men kan man være sikker på, det går, hvis man har været sammen i 10 år først - uden at være en fast del af hinandens hverdag?
Er det ikke en chance, man må tage, og hvor det bedste udgangspunkt er "det føles rigtigt"?
Vores udgangspunkt i forhold til kærester er "helst for evigt". Og hvis vi ikke passer på, risikerer vi, at det fine og korrekte "for evigt" går i stykker. Men der er jo ingen garantier ligegyldigt, hvilke regler vi følger.
Jeg hepper på at tage chancer. Selvfølgeligt skal man ikke droppe al fornuft, men fornuften skal heller ikke altid vinde over mavefornemmelser.
"For evigt" lyder så smukt og trygt, men vi må altså ikke undervurdere "lige nu". Det er med stor sandsynlighed sjovere end noget, der sker i 2052.
Personligt ville jeg overhovedet ikke have noget imod noget "lige nu" med en, der kan få mig til at grine. Jeg gider ikke tænke på, om han er grim og tisser i bukserne, når han bliver gammel.
Indlæg
11 kommentarer:
Hørt, og det er så p***e rigtigt.
Sprang selv ud i det for snart 5 år siden, fik tvillinger efter 1½ år og er nu alene. BUM
Men sådan er livet.. Er glad for at jeg levede - lige der.
Vh Mila
(koebenhavnerhjerte.blogspot.dk)
Nogen gange må man gribe livet!
Min mand og jeg flyttede sammen fra dag 1. Købte hus efter 3 mdr. lavede et barn efter 10 mdr. Blev gift efter 15 mdr, fik barn efter 18 mdr ...
Nu har vi lige haft 5 års bryllupsdag.... bor i vores nr. 2 hus og har 2 unger <3
Man skal sgu ikke altid være så fornuftig!
Og hey! Nogle gange går det altså godt :D
Jeg fik lige lyst til at skrive et forstærket statement - carpe diem.
" fortærsket"- selvfølgelig.
Min kæreste flyttede nærmest ind hos mig på vores 3. Date. Vi bor stadig sammen og har det fint. Men derudover har vi ikke kastet os ud i huskøb eller børneproduktion :-)
gør hvad der føles rigtigt. Andres værdidommme er intet værd.
Skal andre bestemme hvad der er rigtigt for dine venner?
Nej.
Du har helt ret. Jeg sidder nu i en alder af 50 og fortryder, at jeg og en forlovet ikke løb vores vej fra fordømmende og kontrollerende forældre og giftede os. Så havde jeg haft den familie, jeg egentlig troede jeg skulle have haft. Det er dumt at fortryde nu. Jeg er ikke ved at gå "i spåner" over det, for jeg tror et sted, tingen bliver som det er meningen, men alligevel!
Når det er sagt, skal man selvfølgelig også lige bruge hovedet, det er klart.
P.S.: Kan du ikke finde på noget andet spamhalløj, jeg har virkelig svært ved at læse!
Har aldrig, aldrig nogensinde forstået den dér aparte "anbefaling" om at vente lidt, før man flytter sammen. Vente på hvad? Et himmelsk lys, der velsigner det kæmpemæssige spring i livet..?!
Min kæreste kom hjem og besøgte mig på vores første date. Vi snakkede hele natten og vidste bare, at vi skulle prøve kræfter med det dér kæresteri, selvom det virkede skræmmende oplagt. Hvorefter han flyttede ind. Hvorfor dog ikke? Vi havde begge en travl hverdag og ville gerne tilbringe mest mulig tid sammen for at lære hinanden at kende i alle facetter. Også de mere skræmmende og ucharmerende, for sådan er livet & menneskene jo heldigvis også ...
Det er snart 8 år siden og jeg drives fortsat af en brændende lyst til at tilbringe mest mulig tid sammen med denne skønne mand, jeg dengang blev velsignet med (dog uden himmelsk akkompagnement, så vidt jeg husker).
Hermed være bevist, at det er komplet ufarligt og ofte billedskønt at flytte sammen med en hjertenskær. Et ekstremt uvidenskabeligt bevis, men meget velment :)
Hvis det føles rigtigt, hvorfor så vente...?
Det forstår jeg ikke.
Hvor er det cool at folk deler deres historier. Det er altid spændende at læse; både dem der stadig er sammen men også dem der ikke er.
Jeg flyttede sammen med en efter tre måneder. Vi var sammen i 10 år. Jeg fortryder ikke vores tid sammen, og selvom det ikke holdt, har jeg lært en masse og haft nogle skønne år.
Livet skal leves forlæns, og alt det der jazz :-)
Det skal vel bare føles rigtigt.
For mig (og min kæreste) har det ikke føltes rigtigt før nu; 2 år efter vi mødte hinanden. Der har været oplagte tidspunkter forinden, både økonomiske- og praktiske-oplagte, hvor folk i stedet spurgte "hvorfor flytter I dog ikke bare sammen".
Send en kommentar