Det svarer jeg: Jeg har ingen planer, så jeg tager det bare, som det kommer.
Det er sandheden: Jeg har ingen planer, for der kommer Matador - som jeg godt nok har på dvd, men alle ved, at det er mere magisk at vente en hel uge mellem afsnittene (som jeg i forvejen har set 350 gange).
Det bliver jeg spurgt om: Får du læst bøger for tiden?
Det svarer jeg: Ja, ja (i falset).
Det er sandheden: Nej, jeg ser britisk X Factor på YouTube. Det tager faktisk ret meget af min fritid. Jeg har også øvet mig lidt i det der Gangnam Style.
Det bliver jeg spurgt om: Går det fremad med din egen bog?
Det svarer jeg: Ja, det går ret godt.
Det er sandheden: Ja, jeg er begyndt forfra for tredje gang. Jeg er nået til forordet.
Det bliver jeg spurgt om: Har du en kæreste?
Det svarer jeg: Nej, men... (emneskift eller et eller andet om, hvor meget jeg trives med at være alene).
Det er sandheden: Nej, for mænd hader mig, og jeg synes egentlig også, de er lidt trælse (mest fordi de hader mig. Jeg er sgu da pissevidunderlig. Bortset fra, når jeg er følelsesmæssigt fraværende, men ellers...).
Det bliver jeg spurgt om: Er du sur?
Det svarer jeg: Nej.
Det er sandheden: Ja.

4 kommentarer:
Du skal da ikke starte med forordet! Start med kapitel 7! Midt ude på det dybe vand.
Og jeg er begyndt at indrømme, at jeg skal hjem og se Barnaby, Miss Marple, eller enddog Rosamunde Pilcher på TV2 Charlie, fordi jeg egentlig ikke gider fake hvem jeg er :) Prøv det, det er godt! Og somme får det andre mennesker til at indrømme at de ser de samme ting...
Mande-delen kan jeg virkelig nikke genkendende til. Faktisk bliver jeg altid ret vred (altså på den indvendige måde), når folk spørger om netop dét. Ikke fordi det ikke er et fint spørgsmål (som jeg ofte selv stiller andre), mere fordi jeg tror de spørger bare for at vade i at jeg ikke er kæresteegnet. Normalt er mine venner ikke ret modbydeligt anlagt, så det er lidt sært at jeg tiltænker dem den slags motiver, men det gør jeg altså.
Skal man have en kæreste?
Nej man skal ej.
Hey Anne, skal vi danse noget Gangnam Style sammen??
Send en kommentar