Og det viste sig, at det var helt hyggeligt. Den 9-årige var begejstret for Byparken - en sammensmeltning af Rådhusparken og parken foran Musikhuset. Og jeg var egentlig også ret begejstret. Det var sært magisk at stå midt ude på ellers travle Frederiks Allé, som pludselig var et grønt område med legende børn og picnic-folk.
Bagefter gik vi ned til Domkirken. Der var danseundervisning på Store Torv, og vi gik op på trappe-installationen, hvor vi sad og kiggede på det hele i lang tid. Vi gik ned til Klostertorv, men skyndte os videre, da det gik op for os, at det var mødestedet for det tidlige fajbamsefolk.
Den 9-årige ville gerne tilbage til Byparken, og jeg ville gerne væk fra fajbamseinvasionen. Så vi gik igennem byen igen. Ved Ryesgade mødte vi wejuwa-manden.
"We ju wa?"
"We ju wa, do har nåjt pænt hår"
"We ju wa!"
Han var fuld, måske ikke helt rask og ganske uskadelig. Han havde fået øje på en blond kvinde, og han var nødt til at fortælle hende igen og igen: "We ju wa?! We ju wa?! Do har nåjt pænt hår".
Og jeg blev simpelthen så glad, da hun smilede tilbage til ham. Han kunne slet ikke skjule sin begejstring: "We ju wa?! We ju waaaaa?! Do har nåjt pænt hår".
"I lige måde," sagde hun til ham. Og han blev så glad, at det var tydeligt, han havde glemt sin egen skaldethed.
Han fulgte efter hende lidt endnu, og da den 9-årige og jeg gik forbi ham, pegede han på mig. "We ju wa", sagde han. Og tæt på så han faktisk ud til at være en smule overrasket over sine egne ord. Som om han havde mistet kontrollen over dem. "We ju wa," sagde han til mig. "We ju wa, jæ ælsker dig".
Jeg brokker mig ALDRIG over festugen igen.
Det varede ikke længe, inden vi kunne høre det bøvsende fajbamsefolk nærme sig. Og så vidste vi, at vi skulle hjem. Vi nåede ikke engang at blive ramt af tislugt.
Jeg er normalt meget hård ved festugen, men den 9-årige og jeg hyggede os på vores tur i går aftes. Hans højdepunkt var Byparken. Mit var wejuwa-manden. Hils, hvis du møder ham.
 |
| Kalejdoskopet mellem Park Allé og Byparken. |
Indlæg
3 kommentarer:
Åhr altså Anne. Dine ord gør mig glad - tit. Også når det handler om alt det med sygdom, ensomhed og alle de ting som livet -også- er, så er der bare en eller anden positivitet og jeg-ka-godt attitude der skinner i gennem.
Det kan jeg godt lide!
(og så kan jeg rigtig godt lide at være instragramven med dig, men bliver stadig lidt 'starstruck' når du <3 mine billeder *smiley med røde kinder*)
Uj, altså! Sikke et fantastisk indlæg. Dejlig Festuge-rapportering...
Wejuwa-manden lyder sgu som et herligt menneske at møde på sådan en tur. Godt, at den unge pige svarede ham pænt og dejligt, at I havde en god oplevelse! :)
Jeg er også helt tosset med byparken og jeg er efterhånden 31. Den følelse at stå midt på frederiks allé, på græs, og de fine bakker alle ungerne triller nedad, det er åbenbart det man gør ved en bakke når man er barn. Og den grønne geyser. Det er fantastisk. Jeg håber sgu de lukker den vej og anlægger en park på tværs. Det vil i sandhed gøre aarhus til en grøn by.
mvh Anton
Send en kommentar